Produktion og Service

Find din vej ind på arbejdsmarkedet

Produktion og Service er et virksomhedspraktiklignende tilbud efter LAB-lovens § 32 stk. 1 & 2.

I tilbuddet Produktion og Service løses mange forskellige opgaver. I produktionen løses opgaver for private firmaer, og i serviceafdelingen løses opgaver i Jobigens egne afdelinger på forskellige adresser. 

I tilbuddet ”Produktion og Service” er der mulighed for funktioner så som:
  • Køkken/kantinedrift: Forberedelse og fremstilling af kold/varm mad, bagning og mødeforplejning.
  • Rengøringsservice: Renholde møde-, toilet- og undervisningslokaler, mødeforberedelse og vaskeriopgaver. 
  • Grøn service og pedelfunktion: Vedligeholde grønne områder og lettere vedligehold af bygninger ude og inde.  
  • Bogekspeditionsdrift: optælling, registrering og lån/udlån af bøger, klargøring af bøger/kompendier til udlån og undervisning samt skrankeopgaver
  • El, pakke og montageopgaver: samling og pakning af reklameopgaver, opmærkning af gummihjul, økologisk fødevareindpakning og tapperi samt fremstilling af ledningssæt

Tekstilproduktion: syning af boligtekstiler og specialopgaver, reparationer og monterings- og montageopgaver, hvori syning indgår.

I Produktion og Service er der fokus på at være den gode arbejdsgiver. Vi tilbyder relevante opgaver og optræning, så du kan blive klar til en indsats på det ordinære arbejdsmarked. Forløbet tilrettelægges med mål, der tager udgangspunkt i din situation. I samarbejde med dig og den beskæftigelsesfaglige medarbejder justeres disse mål løbende. 

Hvad vil du møde?

  • Mulighed for at lære nye færdigheder og styrke dine muligheder på arbejdsmarkedet 
  • Et rummeligt arbejdsfællesskab
  • Selvstændigt ansvar for små eller større opgaver
  • Et fokus på at udvikle dét, du kan blive bedre til.  
  • En jobindsatsmedarbejder som vil være din samarbejdspartner i hele forløbet.

Et forløb vil altid starte med en personlig samtale, hvor du kan få uddybende information og stille spørgsmål.

Du kan hente yderligere information her (linket åbner PDF i nyt vindue)

 
 

 

Sidst opdateret: 29.03.2019