Beskyttet beskæftigelse hos Jobigen Viborg

Beskyttet beskæftigelse er et tilbud i serviceloven til dig, der har en begrænsning i arbejdsevnen.

Hos Jobigen Viborg bliver du en del af vores arbejdsfællesskab. Du kommer til at udføre konkrete arbejdsopgaver, som er med til at forbedre dine kvalifikationer.

Vi understøtter at du kan få en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er produktivitet og arbejdsopgaver vores vigtigste pædagogiske arbejdsredskab.

Vi samarbejder med dig

Vores mål er, at du så vidt muligt bliver inkluderet i samfundslivet. Derfor arbejder vi ud fra socialstyrelsens kvalitetsmodel.

I samarbejde med dig, sætter vi konkrete individuelle mål, med udgangspunkt i kvalitetsmodellens temaer.

Vi har fokus på din udvikling

Vi har delt den beskyttede beskæftigelse i to afdelinger: Nørremarken og Trepas. Begge afdelinger er en del af Jobigen Viborg.

Hos Jobigen Viborg samarbejder vi med dig ud fra grundtanken om:

  • Motivation
  • Relation
  • Tillid

Det betyder, at vi tager hensyn til dig, dine mål og dine ønsker.

I samarbejde med dig, får vi lavet en forløbsrapport. En forløbsrapport er et værktøj, som sikrer styring og fokus på din udvikling.

Forløbsrapporten er dynamisk og én gang årligt, evaluerer vi dine mål og delmål.