Straksaktivering og nytteaktivering

Formålet med straksaktivering er, at du arbejder for din ydelse, indtil du påbegynder ordinær beskæftigelse i form af enten uddannelse eller job.

Inventarigen

Inventarigen beskæftiger borgere i Kommunen, som skal have tilbud om supplerende aktivering. Medarbejdere og borgere, som er tilknyttet Inventarigen, kører rundt i hele kommunen og henter gode, brugte møbler helt gratis, som de sætter i stand. 

Straksaktivering er for dig der er jobparat og uddannelsesparat samt i alderen primært fra 18 - 30 år og i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder visse krav om ophold og beskæftigelse.

Fra 1. januar 2025 vil arbejdspligten omfatte borgere, der ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og ikke har været i fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år ud af de seneste 10 år (beskæftigelseskravet).

Formålet med projektet "Inventar Igen – Grøn i sammenhæng" er at understøtte den grønne dagsorden ved at reducere indkøb af nyt inventar og fremme genbrug. Dette vil ske ved at indsamle, istandsætte og genbruge kontormøbler blandt Viborg Kommunes institutioner. Projektet sigter også mod at sikre beskæftigelse til borgere i aktivering, herunder straksaktivering for unge og opfyldelse af arbejdspligten i henhold til ny lovgivning pr. 1. januar 2025.

Typer af opgaver

  • Monterings- og samleopgaver
  • Oprydning
  • Udendørs vedligehold
  • Køkkenarbejde
  • Rens af kontorstole og andre polstrede møbler
  • Opfriskning af laminat på skriveborde
  • Linoleumspleje af skriveborde

Hvad er formålet?

  • At du arbejder for din ydelse indtil du påbegynder ordinær beskæftigelse i form af job eller uddannelse

Varighed og timetal

  • Forløbet varer, indtil du er i ordinær beskæftigelse
  • Du møder ind 30 timer om ugen

Kontakt

Her finder du Inventarigen