Gør et overbevisende indtryk på din kommende arbejdsgiver!

Job og Uddannelse er et 2-ugers forløb, der har til formål at skabe retning og rød tråd i din jobsøgning. I løbet af de 2 uger arbejder du med at blive tydelig på, hvad du kan tilbyde, og hvad du ønsker i forhold til et kommende job, hvilket danner grundlaget for et skarpt CV og en målrettet ansøgning. Samtidig vil det også kunne hjælpe dig i et muligt brancheskift, hvor du kan få øjnene op for alternative jobmuligheder.

Du vil samtidig få præsenteret mange nye perspektiver på både CV, ansøgning og jobsamtalen, så du selv kan udvælge de pointer og idéer, som passer bedst til dig.

  • Bliv klogere på hvad er du god til
  • Lav et skarpt CV
  • Bliv bedre til at gå til jobsamtalen
  • Lav en målrettet ansøgning der fænger...og meget mere

Vores workshops er åbne for alle borgere i Viborg Kommune. Du kan læse mere om indhold og tidspunkter under de enkelte workshops.

Hvis du mener, at du har brug for yderligere hjælp i en længere periode, kan du via din sagsbehandler blive indskrevet i et tilbud og få en fast kontaktperson.

Tager du alle workshops i et to ugers forløb, vil du på den sidste dag lave en handleplan, som du sender videre til din sagsbehandler. Denne handleplan vil I efterfølgende arbejde videre på baggrund af.

Information om de enkelte workshops

I denne workshop kan du arbejde dig frem mod det mest optimale udgangspunkt for at søge job eller uddannelse, da vi beskæftiger os med nogle af de grundlæggende elementer i din jobsøgning; kompetencer, værdier og målsætning.

Workshoppen sigter dermed mod at gøre dig tydeligere på, hvad du er god til, hvad der er vigtigt for dig i dit arbejdsliv samt hvad der skal til for at du kan komme i arbejde. Denne viden vil gøre dig skarpere på at kunne sælge dig selv gennem CV, ansøgning og jobsamtalen.

Workshoppen afholdes mandag og tirsdag i lige uger fra 09.00 - 14.00.

Et målrettet og overskueligt CV er afgørende for, at arbejdsgiver kan danne sig et indtryk af din profil.

På denne todages workshop arbejder vi både med det lovpligtige CV på Jobnet samt dit personlige CV. Vi drøfter de vigtige elementer, som et CV er bygget op af, og du vil få tid til at arbejde selv med dit CV - hvad end det er på Jobnet eller dit personlige CV. Der er mulighed for individuel sparring med underviserne på begge workshop-dage.

Workshoppen afholdes onsdag og torsdag i lige uger - henholdsvis fra 09.00 - 12.00 og fra 09.00 - 14.00

En målrettet ansøgning skal overbevise arbejdsgiver om, at det er netop din profil og dine kompetencer, der udgør den ideelle kandidat til den ledige stilling.

Vi vil på denne workshop forholde os til både form og indhold for den målrettede ansøgning, og du vil samtidig få mulighed for at arbejde med din egen ansøgning og få feedback på den.

Workshoppen afholdes mandag i ulige uger fra 09.00 - 14.00.

En god forberedelse er ofte ensbetydende med, at jobsamtalen bliver forbundet med mindre nervøsitet og dermed en bedre præstation. Vi arbejder derfor i denne workshop med at forberede til en kommende jobsamtale.

Vi vil i løbet af workshoppen berøre emner som:

  • Research - Hvad skal jeg vide om virksomheden?
  • Samtalen - Hvad kan de finde på at spørge om?
  • Præsentationsteknik - Hvordan giver jeg det bedst mulige indtryk?
  • Kommunikation - Hvad skal jeg sige, og hvilken betydning har mit kropssprog?

Der vil indgå praktiske øvelser, hvor du blandt andet får mulighed for at modtage feedback omkring din præstation.

Workshoppen afholdes tirsdag i ulige uger fra 09.00 - 14.00.

Denne dag henvender sig primært til dig, der har fulgt hele rækken eller størstedelen af de foregående workshops. Der vil her blive fulgt op på de handlinger, du allerede har fået sat i gang, og du vil blive tydeligere på, hvad din plan er, efter du afslutter dit forløb hos Jobigen. Du kan samtidig blive afklaret omkring, og om du har behov for at deltage i de opfølgningsmøder, som jobguiden afholder i de efterfølgende uger.

Workshoppen afholdes torsdag i ulige uger fra 09.00 - 14.00.

Holdstart for åbne workshops

2 ugers jobsøgningsforløb med opstart hver anden mandag

Hold

Tidspunkt

Målret din jobsøgning

Mandag lige uger kl. 09.00 - 14.00

Tirsdag lige uger kl. 09.00 - 14.00

CV

Onsdag lige uger kl. 09.00 - 12.00

Torsdag lige uger kl. 09.00 - 14.00

Ansøgning

Mandag ulige uger kl. 09.00 - 14.00

Jobsamtalen

Tirsdag ulige uger kl. 09.00 - 14.00

Individuel sparring

Onsdag ulige uger kl. 09.00 - 12.00

Min plan

Torsdag ulige uger kl. 09.00 - 14.00

Video: Velkommen til Job og Uddannelse

Underviser Tina Brammer kommer nærmere ind på de workshops der afholdes under Job og Uddannelse ved Jobigen Viborg.

Video: Velkommen til workshoppen CV

Underviser Henriette Boysen introducerer dig her til workshoppen CV

Video:Velkommen til workshoppen Min Plan

Underviser Jane Poulsen giver dig her en introduktion til workshoppen Min Plan

Velkommen til Job og uddannelse

Vores workshops er åbne for alle borgere i Viborg Kommune. Du kan læse mere om indhold og tidspunkter under de enkelte workshops.

Kontakt

Kamma Serup Hedegård

Konst. Teamleder

Tlf: +4587874553

Her finder du Job og uddannelse