Erhvervsafklaring, Trepas

Erhvervsafklaring Trepas

Erhvervsrettet udviklingsforløb efter LAB-lovens § 32 stk. 1 & 2 hos Jobigen Viborg Team Trepas.

Trepas er en 54 år gammel institution, der primært har til opgave at yde beskæftigelse og pædagogisk støtte til borgere udenfor det ordinære arbejdsmarked efter Servicelovens § 103 (Beskyttet beskæftigelse).

Trepas har mange kompetencer og muligheder indenfor beskæftigelse. Trepas er derfor også en naturlig del af Viborg Kommunes tilbud til borgere, der skal forsøge at udvikle deres personlige- og arbejdsmæssige kompetencer med henblik på at træde ind på det ordinære arbejdsmarked, med de ressourcer de kan tilbyde.

 I dit erhvervsrettede udviklingsforløb hos Trepas har du følgende jobmuligheder:

  • Jern & metal.
  • Kabelbearbejdning.
  • Pakke/Montage.
  • Hald Ege Miniregnskov.
  • Kløver Cafeen.

Trepas’ produktionsafdelinger Jern & Metal, Kabelbearbejdning og Pakke/Montage udfører opgaver for private firmaer, offentlige institutioner og private borgere. Fælles for alle opgaverne er, at Trepas konkurrere på markedsvilkår og har indtjening på opgaverne. Trepas ønsker at ligne og tilbyde beskæftigelse så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt.

Udover de tre produktionsafdelinger tilbyder Trepas erhvervsrettet- og personlig udvikling i Miniregnskoven i Hald Ege og i Kløver Cafeen i Viborg midtby.

Miniregnskoven er en turistattraktion med tropiske planter og mange forskelligartede dyr i tre store drivhuse. Opgaverne i Miniregnskoven består i at passe og fodre dyrene, vedligeholde arealerne ude og inde, betjene kunder i kiosken samt indimellem deltage i produktion fra produktionsafdelingerne.

Kløver Cafeen er et spise- og værested for voksne udviklingshæmmede. I Kløver Cafeen kan du være med til at købe ind, fremstille dagens ret, bage, servere og gøre rent.

I et erhvervsrettet udviklingsforløb hos Trepas planlægger vi sammen med dig din ugentlige arbejdstid. I de 12 uger et forløb normalt vare mødes du, din kontaktperson fra Trepas og Trepas’ praktikkoordinator til nogle samtaler. Samtalerne skal være med til at kvalificere den forløbsrapport, der ved afslutningen af dit forløb skal sendes til din sagsbehandler. Forløbsrapporten vil blive en del af beslutningsgrundlaget for Rehabiliteringsteamets afgørelse når du mødes med dem. Rehabiliteringsteamet er den instans ved Viborg Kommune, der træffer afgørelse om du i fremtiden skal have et fleksjob, et ressourceforløb eller måske en førtidspension.
 

Sidst opdateret: 14.03.2018