Trepas

Jobigen Viborg, Beskyttet beskæftigelse

En del af beskyttet beskæftigelse hos Jobigen finder sted på Trepas, som af mange grunde er ”Mere end en Arbejdsplads”.

Én af grundene er det helt specielle sammenhold blandt medarbejderne, der alle er voksne mennesker med udviklingshæmning. Sammenholdet gør, at flere af medarbejderne i disse år fejrer 30, 40 og 50 års jubilæum hos Trepas, hvor de hver dag møder op til glade kolleger og et personale, der er med til at skabe faste og trygge rammer for arbejdsdagen.

Ud over hverdagens arbejde arrangerer Trepas også udflugter og fester i løbet af året, så du har mulighed for at være sammen med dine kolleger på en anden måde og lære dem endnu bedre at kende. Du kan læse mere om sociale aktiviteter og andre ’Tilbud til medarbejdere’ i menuen i venstre side.

På Trepas har du mulighed for at blive medarbejder i de forskellige afdelinger, som er; Maskinværksted, elværksted, pakke/montage, Kløvercaféen og Hald Ege Miniregnskov. Ud over arbejdet i afdelingerne står Trepas også for deres eget husorkester ’Trepas Band’, som øver nye og gamle hits hver onsdag. Trepas Band tager ud og spiller 6 gange om året - både til små, private fester og til større begivenheder som Handicap Melodi Grand Prix. Læs mere om de forskellige afdelinger under menupunktet til venstre.

Vil du vide mere om Trepas kan du kontakte Cecilia eller Lise.

Sidst opdateret: 08.04.2020